
OM GRUNDLED®
Nordisk enkelhed. Naturlig elegance. Siden 2015.
GRUNDLED er et smykkebrand funderet i en fascination af naturens organiske former og den stille æstetik i dansk design. Inspireret af sandets spor, vandets bevægelser og stenens bløde linjer skabes smykker med rolige kurver, balancerede proportioner og et tidløst formsprog. Designet bevæger sig i spændet mellem natur og menneske, hvor hvert smykke er skabt til at følge kroppen og føles som en naturlig forlængelse af den, der bærer det. Resultatet er smykker, der forener nordisk enkelhed med moderne elegance – designet til hverdagen og til at leve med dig over tid.

Skabt med sjæl og substans
Bag GRUNDLED® står designer og indehaver Helle Just Weiling, som grundlagde Jewelry by Grundled i 2015 ud fra en passion for design og ønsket om at skabe smykker med både sjæl og substans. Fra sit designstudie i hjertet af Aarhus udvikler hun alle vores smykker og kollektioner med fokus på essens, sanselighed og holdbarhed – med ambitionen om at forene klassisk dansk design med moderne nordisk enkelhed.
GRUNDLED er et lille team, hvor vi arbejder tæt sammen om at føre Helles designs ud i verden. Martin står for den overordnede branddrift og webshoppen, mens Louise som Brand Manager binder brandet og kampagnerne sammen gennem blandt andet Instagram, content og UGC-samarbejder.
Helles tilgang er drevet af en tro på, at godt design skal være tilgængeligt uden at gå på kompromis med kvalitet eller udtryk, og at smykker ikke kun er til særlige lejligheder, men til hverdagens små øjeblikke.

Helle – designeren bag GRUNDLED
Kreativiteten har altid været en del af Helle. Hun er født og opvokset i Struer i Vestjylland i 1981 og har fra en tidlig alder været drevet af nysgerrighed og lysten til at skabe med hænderne.
Den nysgerrighed har ført hende vidt omkring. På flere længere rejser med rygsæk gennem Sydamerika og Østen har hun mødt nye kulturer og måder at leve på. På Holbæk Kunsthøjskole fik hendes skaberglæde plads til at udfolde sig gennem maleri og kunstprojekter.
I 2009 mødte Helle sin mand, Martin, i København, hvor de begge boede og arbejdede. Sammen flyttede de senere til Aarhus, hvor Martin er fra. Her grundlagde Helle GRUNDLED i 2015, mens Martin sideløbende byggede sit designbureau op. Fra begyndelsen stod Helle for smykkedesignet og Martin for den grafiske retning. Deres forskellige kreative fagligheder fandt et fælles udtryk, og arbejde og hverdagsliv voksede tæt sammen.
De første smykker blev lavet i hånden og solgt gennem udvalgte butikker i Danmark. Siden fandt de vej til blandt andet Belgien, Spanien og Japan gennem lokale agenter. Det, der begyndte som Helles kreative projekt, voksede til det smykkebrand, de i dag driver sammen.
I dag bor Helle og Martin i Risskov ved Aarhus med deres to børn og lille hund. Herfra driver de GRUNDLED sammen med et lille team, stadig med design og familieliv tæt forbundet.
Når Helle søger ro og ny inspiration, er det ofte i naturen eller i saunaens varme. Ro, nærvær og velvære fylder i livet omkring GRUNDLED og giver plads til den nysgerrighed og skaberglæde, som det hele begyndte med.
MØD TEAMET TEAMET BAG GRUNDLED

HELLE JUST WEILING
DESIGNER / INDEHAVER

LOUISE HOLMSKOV
BRAND MANAGER

CARINA KJÆR LAURSEN
B2B SALG

MARTIN EJVIND ARTHUR WEILING
KREATIV PARTNER

Materialer og kvalitet
Hos GRUNDLED® er kvalitet en grundsten i alt, vi skaber. Vi arbejder med nøje udvalgte materialer og lægger stor vægt på finish, holdbarhed og detaljegrad i hvert eneste smykke. Vores designproces er præget af omtanke – fra de første skitser til det færdige produkt – med fokus på at skabe smykker, der kan holde både i udtryk og i brug. For os handler det ikke kun om, hvordan et smykke ser ud, men om hvordan det føles, bæres og bliver en del af din hverdag over tid.
Læs mere om materialer og ansvarlighed her.

INSPIRERET AF NATURENS FORMER.

DESIGNER OG INDEHAVER. HELLE JUST WEILING

DANSK DESIGN.




































































































